Ingálvur av Reyni

Trawlerdæk - Ingálvur av Reyni

Kunst i fokus: Færøernes Kunstmuseum

Ingálvur av Reyni (1906-2005): Trawlerdæk. 1999. Olie på lærred, 230 x 380 cm. Gave fra Ny Carlsbergfondet 1999.

Takket være familiens rederivirksomhed var trawlere en del af kunstnerens liv. Det moderne motiv er her skildret i en moderne form. Dog ikke i den maskinstil af blank geometri, motivet ellers lægger op til.

Ej heller ser vi noget til styrhus, lossespil og radar. Med lidt god vilje kan vi skimte en horisont med en rød himmel og måske nogle skikkelser i silhuet. Men resten er tavshed, hvis vi taler om genkendelighed. Umiddelbart  handler billedet om maleriet selv, om farvernes drama, penselstrøgets sanselighed og kraft.

Maleriet er dog et trawlerdæk i den forstand, at dækket er scenen for hårdt slid, vældige naturkræfter, mørke dage og farefyldt arbejde. Et sådant indhold får her et kraftigt udtryk i ellers rent maleri. Mørkt, voldsomt og stort taler billedet om eksistensens drama.

Kunst i focus: Færøernes Kunstmuseum

Ingálvur av Reyni (1920-2005): Selvportræt. 1955. Olie på lærred, 140 x 104 cm. Privateje.

En flot mand i monumental gengivelse. Set lidt nedefra fylder den bredskuldrede skikkelse med det markerede ansigt hele billedfladen ud. Udtrykket vidner om beslutsomhed og styrke, men strengt taget er personligheden underordnet her.

Billedet er først og fremmest et essay i stram form opbygget af farver og med både fladen og rumligheden i sig. Således opstår formen gennem fordelingen af rødlige og grønlige partier.

Brugen af sådanne kontrastfarver havde Ingálvur lært at kende gennem sin professor i Danmark, Axel Jørgensen. Her er det hele dog strammet op i kubismens og bag den Paul Cézannes ånd som tegn på kunstnerens bevægelse henimod abstraktionen. 

Åbningstider

Fra 1. maj - 31. august:
Mandag - søndag kl. 11.00 - 17.00


Fra 1. september - 30. april:
Tirsdag - søndag kl. 13.00 - 16.00
Mandag lukket

Entré

Billetter:
- Voksne: 65 kr.
- Studerende: 25 kr.
- Grupper, min. 12 voksne: 50 kr. p.p.
- Medlemmer og børn under 16: gratis.

Adresse

Listasavn Føroya
Gundadalsvegur 9
P.O. Box 1141
FO-110 Tórshavn
Færøerne
Tel +298 313579
Email info@art.fo
Facebook

Find vej