Om museet

Velkommen til Færøernes Kunstmuseum
Listaskoðarar (1968) - Frimod Joensen
Museet har til huse i en bygning indviet 1993 efter tegninger af Niels Frithiof Truelsen (DK) og Palle Gregoriussen (FO). Opførelsen blev finansieret fra såvel officiel som privat side.*

Med sit sortbejsede ydre og mange gavle minder bygningen om traditionelle færøske bådhuse, mens det indre præges af en enkel stil med et gulv af træklinker som i andet museumsbyggeri af Truelsen.

Til venstre findes museets nye udstillingsrum, og fra forhallen er der også adgang til en ældre udstillingssal med ovenlys fra 1970 rejst af Færøernes Kunstforening med Gregoriussen som arkitekt.

Museets samling er på ca. 2600 værker og består hovedsageligt af færøsk kunst. Samlingen bygger på en kunstsamling, skabt af Færøernes Kunstforening og Det Færøske Landsstyre fra 1940'erne og fremefter.

I 1989 oprettedes den selvejende institution, Færøernes Kunstmuseum.

* Føroya Landsstýri  Tórshavnar Kommuna  Listafelag Føroya  Fossbankin  Bókhandlarin Hans og frú Kate Niclasen  Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond  Augustinus Fonden  Beckett-Fonden  Knud Højgaards Fond  Velux Fonden

Åbningstider

Fra 1. maj - 31. august:
Mandag - søndag kl. 11.00 - 17.00


Fra 1. september - 30. april:
Tirsdag - søndag kl. 13.00 - 16.00
Mandag lukket

Entré

Billetter:
- Voksne: 65 kr.
- Studerende: 25 kr.
- Grupper, min. 12 voksne: 50 kr. p.p.
- Medlemmer og børn under 16: gratis.

Adresse

Listasavn Føroya
Gundadalsvegur 9
P.O. Box 1141
FO-110 Tórshavn
Færøerne
Tel +298 313579
Email info@art.fo
Facebook

Find vej