Om kunst og imitationskunst på Boðaneshjemmet

Kinna Poulsen

Denne artikel er del af en debatserie:

  1. Um list og líkislist á Boðanesheiminum, Listinblog, 14. mars 2013
    - Kinna Poulsen
  2. Opið postkort frá Per Arnoldi: Um Norðuratlantiskar gívrar, huldufólk og annan gand.
    - Per Arnoldi
  3. Syn for sagn? Om intentioner bag udsmykningen på Boðanesheimið
    - Nils Ohrt

Den ‘nyhedsglade’ og hurtige Birkblogger kunne i dag meddele, at Per Arnoldis billeder er ved at være hængt op, og hermed er udsmykningen af Boðaneshjemmet yvir við Strond nu ved at være komplet.

Det må siges at være to erfarne kunstnere, som kunsudvalget i Tórshavn kommune besluttede skulle få den seneste store kommunale udsmykningsopgave. Både Bárður Jákupsson (1943) og Per Arnoldi (1941) er kendte, ikke kun som kunstnere, men også indenfor kustformidling og administration på henholdsvis Færøerne og i Danmark.

Bárður Jákupsson har malet fire store kvadratiske billeder, som hænger midt i spisesalen på Boðaneshjemmet. De viser øer, hav, fugle og får, som skildres på en abstrakt, dekorativ måde med enkle stregtegninger, som er kombineret med lette lysstærke farvestrejf  i gul, violet, grønt og blåt.

Farvefladerne er sat på lærredet med hvide pauser imellem, så det minder om akvarel og papirklip. Mellem billederne hænger nogle skrå strøg, der ligesom fjeldformer binder billederne sammen. Horisonten er høj i billederne med øformer, vi genkender, og som synes at være afbilledet i panoramisk afstand, mens billedsiderne som helhed ser ud til  at være mere abstrakte i forgrunden, hvor der virkelig sker noget med voldsomme rytmiske strøg. Bárður Jákupsson kender sit motiv og sin teknik og billederne fungerer godt i den lyse spisesal. Mellemspillet mellem billederne virker unødvendigt og en smule tvunget og overidyllisk på samme måde, som det kunne være, hvis der var tale om en udsmykning til børn. Nu er det jo ikke utænkeligt, at jeg kommer til at bo på Boðaneshjemmet, og muligvis kommer jeg til at irriteres over, at kunstneren har prøvet at tænke for mig, en fuldvoksen, gammel kone.

Når alt kommer til alt, regner jeg dog med, at jeg vil glædes over farver og komposition i Bárður Jákupssons billeder, det gjorde jeg den dag, da jeg var til begravelskaffe på Boðaneshjemmet.

Desværre kan jeg ikke sige det samme om Per Arnoldis udsmykning, som jeg helt ærlig synes minder om den slags ‘kunstimitationer (ligner på kunst)’, man plejede at kunne finde i Idé (møbler) eller Ilva under et skilt, hvor der stod ‘Ægte kunst’. Plakaterne, som Per Arnoldi lavede i 80erne var interessant design til tiden dengang. Hans billeder på Boðaneshjemmet  med røde, blå og gule firekanter på sort bund ser ud som uelegante pasticher af 80er plakater. Titlen ‘Færøsk Fantasi’ er en historie for sig selv. Måske er det ikke bevidst og måske anes endda en hilsen til den færøske ekspressive naturkunst i billederne, men i grunden er titlen så opblæst og indbildsk, at det minder om færøvenligt koloniherresnak af den rigtigt gamle slags. Forestil jer, at en færøsk kunstner laver billeder til et dansk alderdomshjem og kader det ‘Dansk Fantasi’. Nej, ikke rigtigt vel? – Nåja, lysstærke grundfarver på væggene på et alderdomshjem kan næppe skade, kunne man protestere, - nej, men når jeg nu ved, hvor meget godt der findes af færøsk kunst og anden kunst, så er det ærgerligt/irriterende at se halvanden million blive brugt sådan. Boðaneshjemmet kostede 100 millioner og halvanden procent, 1,5 million er et helt utroligt stort beløb i færøsk kunstsammenhæng.

Det var den 22. februar i 2007, at den gode beslutning blev taget i Torshavn Byråd,  som gik ud på, at alle byggeprojekter i kommunen skal bruge  halvanden procent  af byggeomkostningerne til kunstudsmykning. I reglementet som blev vedtaget, bliver fornuftig  lagt vægt på, at kunstkendere må vær i kunstgruppen, som skal afgøre, hvem der skal udsmykke hvad. Den kunstneriske kompetance i denne gruppe har været omtalt før, vi har gjort opmærksom på den manglende kompetance, og Den færøske Billedkunstnerforening har også anbefalet, at den kunstneriske kompetance hos byrådet  blev optimeret. Jeg troede, at det det gik helt af sig selv efter lederskiftet på Færøernes Kusntmuseum, hvor Nils Ohrt kunsthistoriker blev ansat. Nu tvivler jeg. Jeg har svært ved at finde oplysninger om kunstgruppen på Torshavn Kommunnes hjemmeside, og de nyeste oplysninger, som jeg finder om kunstgruppen, er fra 7. december, her står:”I kunstgruppen er Jákup Simonsen, kulturafdelingschef, som er formand, Mikael Viderø, Helgi Fossadal og Jógvan Elias Winher Poulsen, som er sekretær”.

Hvis det passer, det som står her, så mangler den kustneriske kompetence i kunstgruppen, og hermed mangler kommuneskatteyderen i Torshavn garanti for, at skatten bliver brugt til den kvalitetativt bedste udsmykning.

Åbningstider

Fra 1. maj - 31. august:
Mandag - søndag kl. 11.00 - 17.00


Fra 1. september - 30. april:
Tirsdag - søndag kl. 13.00 - 16.00
Mandag lukket

Entré

Billetter:
- Voksne: 65 kr.
- Studerende: 25 kr.
- Grupper, min. 12 voksne: 50 kr. p.p.
- Medlemmer og børn under 16: gratis.

Adresse

Listasavn Føroya
Gundadalsvegur 9
P.O. Box 1141
FO-110 Tórshavn
Færøerne
Tel +298 313579
Email info@art.fo
Facebook

Find vej